Flytning til Danmark
Flytning til Danmark – Praktiske ting, du skal vide
Der er altid noget praktisk, man skal tage sig af, når man flytter til udlandet – og det gælder også, når man flytter hjem igen til Danmark. For at gøre det mere overskueligt for dig, har vi her samlet nogle af de praktiske ting, der er værd at vide, hvis du skal flytte til Danmark.
Din ret som tilflytter til Danmark
Alle, der flytter til Danmark og har fast bopæl eller opholdssted i mere end 3 måneder, har ret til at blive bopælsregistreret i CPR. Dette kræver dog, at du opholder dig lovligt i landet. Det vil sige, at du skal have indhentet en opholdstilladelse for at blive bopælsregistreret, såfremt du ikke allerede er nordisk statsborger.
Hvis du er tilflytter fra et andet EU-land
Hvis du flytter fra et EU-land til Danmark, skal du melde din flytning til den kommune, du flytter til. Varer dit ophold længere end 6 måneder, har du pligt til at oplyse din bopæl til bopælsregistret i CPR.
Hvis du er tilflytter fra et nordisk land
Flytter du til Danmark et nordisk land, skal du altid huske at melde din flytning til bopælskommunen. Medbring dit pas samt øvrig dokumentation for dit personnummer i fraflytningslandet og dokumentation for opholdssted såsom en lejekontrakt.
De nordiske lande omfatter: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island.
Hvis du er tilflytter fra et land uden for EU, EØS eller norden
Ved flytning til Danmark fra et land uden for EU, EØS eller norden skal du oplyse din bopælskommune om din flytning, hvis du har planer om at bo i Danmark i mere end 3 måneder. Derudover er det vigtigt, du opnår en opholdstilladelse, og dermed opholder dig lovligt i landet. Dette gælder kun for personer, som ikke i forvejen er nordiske statsborgere.
I nogle tilfælde kræver kommunen fysisk fremmøde, hvor du anmelder din indrejse i Danmark. Husk at medbringe dokumentation for opholdstilladelse.