Undgå at skade dine møbler under flytningen

Har du brug for møbelopbevaring?

Står du mellem to flytninger, eller skal du flytte fra hus til lejlighed, hvor der ikke er plads til det hele, kan det være nødvendigt at gøre brug af møbelopbevaring. Ikke alle ved dog, at der i denne sammenhæng er nogle ting, som man skal være opmærksom på for at undgå at ødelægge eller skade sine møbler. Derfor giver dig et par gode råd til, hvordan du bedst håndterer dine møbler, hvad end de skal flyttes med eller skal til møbelopbevaring.

Først og fremmest er det altafgørende, at du får opbevaret dine ejendele i tørre omgivelser, og at de bliver pakket korrekt ned, så der ikke opstår skader under opbevaringen.

Sådan klarer du møbeltransporten

Når du transporterer dine møbler, er der flere ting, du bør være opmærksom på. Det er blandt andet vigtigt, at du ikke sætter nogle tunge ting oven på møbler under transporten. Tunge kasser eller andre møbler kan nemlig lave permanente mærker på dine møbler og specielt på lædermøbler bliver det tydeligt at se. Det er af samme årsag også vigtigt, at du ikke stiller noget med skarpe kanter, f.eks. et udækket spejl eller billede, tæt på møblerne, da det igen kan ende med at ridse eller at lave andre mærker i den lækre sofa. Det ville nemlig være ærgerligt, hvis der skete noget med dine møbler under transporten.

Spar slæbet og tænk i stedet på indretningen

Har du ikke flytteevnerne i orden, eller ved du, at du under flytningen vil gå og bekymre dig om din families evner til at pakke en flyttebil, kan det måske være en god idé at hyre et professionelt flyttefirma til at varetage flytningen. Professionelle flyttefolk ved, hvordan tingene skal stables i bilen, hvilke ting de skal være specielt opmærksomme på og generelt, hvordan man bedst håndterer forskellige slags møbler og ejendele.

På den måde kan du i stedet koncentrere dig om indretningen af din nye lejlighed, hvilket jo alligevel er meget sjovere end at slæbe tunge ting. Desuden løber prisen alligevel ofte op i noget af det samme med alle de øl og pizzaer, man har lovet sine venner som tak for flyttehjælpen.